top of page
Forfatters billedeLene Kirkegaard

Mine LEGOklodser


MORMORSwalkIN

Jeg er ret vild med tøj

Ikke nogen bestemt stilart, men bare lækkert og sjovt tøj i gode kvaliteter. Og masser af farver (både spraglede og ensfarvede) kombineret med basisgarderoben. Det er MINE LEGOklodser.

Jeg bliver inspireret af de nye tendenser i moden, men går aldrig decideret efter hvad der er moderne. Jeg går efter det jeg kan lide og som jeg synes klæder mig. En del af mit tøj har jeg i mange år. Det er primært de klassiske og specielle ting, der er så heldige IKKE at ryge ud af mit walkin closet.

Lag-på-lag

Lag-på-lag er jeg en stor tilhænger af. Det skyldes også lidt min indre temparatur, som kan fare op og ned af temperaturskalaen. Og så er det skønt, at jeg kan tage en cardigan, striktrøje, denimjakke eller blazer af eller på - lige så tit jeg lyster.

Faktisk er jeg glad for, at jeg ikke skal gå med uniform, selvom det er utrolig flot og sexet. Jeg ville dø af varme indtil flere gange i løbet af dagen.

Som nævnt i et tidligere blogindlæg, så bruger jeg det meste af mit sommer- og vintertøj hele året. Ved at kombinere sommer- og vintertøj og lag-på-lag metoden, så kan der blive ekstrem mange muligheder for spændende outfits. Og den mørke vintertid kan lyse lidt op med en frisk lys (sommer)farve til et outfit.

Det ekstra touch

Mine erfaringer siger, at det betaler sig at købe kvalitet. Dels er designet tit bedre, og dels er der gjort ekstra meget ud af tøjet, og dels holder det sig pænt længere. Der er lige det ekstra touch. Når jeg køber tøj, der er lækkert at have på og smukt forarbejdet, så nyder jeg at bruge det igen og igen. Det bliver så stylet på mange forskellige måder. Jeg er vild med at finde nye muligheder for outfits hele tiden. De mest personlige outfits bliver skabt af en blanding af klassikere og secondhand/vintagefund.

Mix af materialer

Jeg mikser også materialer for at opnå kontrast i outfittet. Det giver et spændende look, når man kombinerer materialer som bomuld, uld, denim, tweet og skind. Et miks i materialer kan være spændende - ligesom et farverigt outfit også kan være det.

Basisfarver som sort, grå, blå, hvid eller creme er et MUST

Alle basisfarver er smukke og enkle at mikse på kryds og tværs. Med accessories til bliver tøjet ekstra elegant eller farverigt. Desuden kombineres basisfarver fint med hele farvepaletten.

Zara

Den britiske highstreet-kæde Zara https://www.zara.com/dk/ er interessant og super gode til at lave tøj i spændende designs. De har rigtig meget sjovt at byde på - og til virkelig billige priser. Kvaliteten er ok, når man tænker på prisen. De er desværre ret små i størrelserne - og ikke alt passer en gennemsnits dansk kvinde. Når jeg er i København eller i Odense, så skal jeg altid gerne lige et smut forbi Zara.

Et godt råd

Husk jævnligt at sortere det tøj fra, der ikke bliver brugt længere. Sælg eller giv væk! Det fylder op for alt det gode og kurante tøj. Jeg forsøger selv at leve efter de regler - med mere eller mindre held 🌞😉.

169 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page