Denne lækre opskrift er tudsegammel - ligesom alle mine andre opskrifter (indtil videre) er her på bloggen. Jeg har ikke lavet den i mange år, men nu er den fundet frem fra gemmerne. Jeg har jo fået masser af tid som efterlønner, og er blevet en anelse mere opfindsom og kreativ. Det kunne vist også kun gå én vej 👵🌞.
Mørbradspakkerne og tilbehøret kan varieres i det uendelige med andre ingredienser og krydderier. Alt efter temperament og smag. Derfor har jeg ikke sat dosis på.
Mørbradspakker:
Svinemørbrad
Bacon
Champignoner
Løg
Tomater
Salt og peber
Paprika
Tilbehør:
Bagte kartofler
Smør
Cremefraiche
Persille
Hvidløg
Salat
Mørbraden skæres i små bøffer, krydres og steges på panden. Imens skæres bacon, champignoner og løg i tern/skiver og svitses på panden. 1-2 små mørbradsbøffer lægges på hver deres stanniol. Derefter fordeles bacon, champignoner og løg ovenpå mørbraden. Tomater skæres i både og lægges ovenpå. Der lukkes for stanniolen med mørbradspakkerne.
Mørbradspakkerne steges færdig i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.
Tilbehør:
Bagte kartofler med hvidløgs- og persillesmør og/eller cremefraichedressing med persille, hvidløg, salt og peber.
En salat med olie-eddike dressing og/eller cremefraichedressing.
Eventuelt lidt italiensk brød eller italienske boller.
Bon appetit 🍷