top of page
Forfatters billedeLene Kirkegaard

Nørgaard og Gestuz


Det kan være lidt (læs: meget) svært at styre udenom tøjbutikker. De har en kraftig tiltrækning på mig. Det er altid interessant at se, hvad der er i butikkerne. Forleden var jeg inde hos DIG & MIG butikken i Skagen. Der faldt jeg over nogle fede jakker. Gik dog hjem uden at købe. Men det er altid skønt med lidt inspiration.

Jeg kunne ikke rigtig få jakkerne ud af hovedet. Gik og spekulerede på dem - også i forhold til min blog. Og så var det, at jeg fik en god idé - synes jeg da selv. Så dagen efter gik jeg derhen igen sammen med min mand. Jeg iførte mig disse fede jakker. Og han fotograferede med min nye telefon - en Huawei P10 med Leica optik.

Det skal lige siges, at min mand er forhenværende fotohandler gennem 46 år. HAN FOTOGRAFERER IKKE MED SIN TELEFON, hvilket han proklamerer næsten dagligt 😆. Alligevel sniger der sig jævnligt billeder ind på hans telefon - he he. Og efterhånden må han jo indrømme, at især denne Huawei P10 med indbygget Leica optik faktisk tager ganske udmærkede billeder.

Efterfølgende har jeg købt den gule og den lyseblå jakke.

Den gule fløjlsjakke er fra Mads Nørgaard. Den har en gul fartstrib på skuldre og ærmer. Der passer jeg en str. 40.

De orange og pink jærredsjakker er også fra Mads Nørgaard. De er ret store i det, så der skal jeg kun have en str. 34.

Den lyseblå vintagelook denimjakke er fra Gestuz. Den er også ret stor i det, og der passer jeg en str. 36.

Tøjstørrelser har altid været et helt kapitel for sig. Det svinger meget fra mærke til mærke. Og jeg er for længst stoppet med at undre mig over hvorfor der er denne store forskel.

Da jeg startede min blog i august 2017 troede jeg, at mine blogindlæg mest ville omhandle tøj. Men min blog omhandler lidt af hvert. Og det er vist sådan, at min hjerne er skruet sammen - MED LIDT AF HVERT.

Ønsker jer alle en fantastisk weekend.

Jeg har IKKE modtaget sponsorater til dette blogindlæg!

161 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page