Imens min mand ser Greyzone i TV sidder jeg her på kontoret og kigger ud ad vinduet.
Og hvorfor ser jeg så ikke Greyzone?
Jeg HAR set ét afsnit. Det var rigeligt - syntes det var FOR spændende og ikke mindst FOR uhyggeligt. Jeg ser konsekvent slet ikke gyserfilm og ikke ret mange krimifilm mere. Lige bortset fra Barnaby.
Så nu sidder jeg ved computeren og forsøger at forfatte et blogindlæg. Men det er altså ikke så let. Jeg har praktisk taget ingen ideer til emner, selvom jeg har 20-30 påbegyndte/halvfærdige blogindlæg. Det er jo svært at skrive videre på dem, når jeg ikke ved hvad jeg skal skrive. Det er vel det man her i blogverdenen kalder skriveblokering, og som alle vist støder på som blogger på et eller andet tidspunkt.
Og hvad gør man så?
Godt spørgsmål!
Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg startede min blog op. Det er et STORT ekstra plus på kontoen af velvære og livskvalitet. Har hele vejen igennem syntes, at det var og er spændende. Og som en stor sidegevinst har jeg lært andre bloggere at kende.
En stor fordel ved denne blog er, at jeg stadig har mulighed for at sidde ved min computer og skrive. DET ER JEG HELT VILD MED OG VILLE NØDIG UNDVÆRE. Nøjagtig som jeg gjorde på jobbet. For jeg må indrømme, at jeg er ret glad for (og en lille smule afhængig af) både min computer og min telefon. Og både computer og telefon gør også som regel alt hvad jeg vil have dem til at gøre. Skønt når det bare kører.
Blogtanker og solskinshilsner herfra mit kontor. Jeg må ud at finde ny brugbar inspiration. Ha' det godt så længe, og tak til alle jer der gider følge mig og læse mine blogindlæg.
Jeg er tilbage igen her på bloggen om ca. to uger 😀
Det første foto er fra wix.com. Det næste foto er et billede af vores koskindstæppe.