top of page
Forfatters billedeLene Kirkegaard

En verden af troldemagi, figurer og farver


Man siger da ikke nej til en aften i Troldekugleuniverset. Eller rettere sagt en magisk trolde-event for entusiaster.

Min datter og jeg er begge troldekuglefans. Det har vi været i ca. 15 år. Så det var nærliggende at møde op og se den nye efterårskollektion 2018. Denne event fandt sted i Randers, så vi mødtes der og gik ud at spise inden eventen fandt sted.

Når vi skal ind til sådan et smykkeunivers, så er det nærliggende at tage lidt billeder af de smukke ting. Og det havde jeg også besluttet at gøre. Men hvad gjorde jeg lige, da vi ankom? Jeg blev så optaget og fascineret af troldene og snak med alle de andre fans - og ikke at forglemme personalet, der serverede drinks og lækre godbidder.

Jeg glemte fuldstændig alt om billeder. Så der blev overhovedet ikke fotograferet - ikke et eneste billede! Altså - hvor dum har jeg lige lov til at være? Ærgelsen var stor - for et blogindlæg uden billeder har jeg da virkelig slet ikke lyst til at lave. Hvad gør jeg så? Ja - efter en uges grubbelerier startede min mand og jeg bilen og kørte dertil for at få taget de glemte billeder! Det jeg ikke har i hovedet må jeg jo have i benene - eller nærmere bilen 😀.

Det er mest de farverige glaskugler og sten jeg er fascineret af. Det særlige ved glaskugler er, at de er håndlavede. Så der er ikke to, der er helt ens. Der er et smukt skin og glimten i dem - ligesom i stenkuglerne. Men der findes også kugler i både sterling sølv, 18 karat guld, ædelstene, rav og perler. Ligesom der også er kæder, armringe, øreringe, ringe og hårsmykker. Alt er i ægte materialer. Troldekuglesmykkerne er alle sammen små kunstværker. De er som legoklodser, og kan varieres og mixes på millionvis af måder. Der er vist ikke to kvinder (og mænd), der bruger/bærer smykkerne på samme måde. Og det viser jo hvor forskellig smag vi mennesker har.

Uanset hvilke farver og mønstre i tøjet, så passer en næsten hvilken som helst farve glaskugle ind. Glasskuglen tager farve efter det den sættes sammen med. Ret unikt - synes jeg 😀.

Der har forøvrigt lige været en artikel i ugebladet SØNDAG om historien bag firmaet

Troldekugler er dansk og kendt i udlandet som Trollbeads.

Dette blogindlæg er IKKE sponsoreret! På min blog skriver jeg om det der interesserer mig, og det kan godt være at det på nogen kan virke lige lovlig positivt (der er dog aldrig nogen, der har sagt det). Men det er jo bare sådan jeg er, hvis der er noget jeg begejstres over. Hvis det var noget jeg ikke syntes om, så ville det være helt andre gloser, der var kommet frem af godteposen! Jeg er jo fascineret af farver og noget der glimter, er smukt eller unikt!

Til information, så er der fra nu af direkte adgang til selve bloggen eller et bestemt blogindlæg. Det vil sige, at når der fremover skrives www.mormorswalkin.dk, så er det bloggen der toner frem. Det gælder også ved direkte adgang fra Facebook, Bloglovin', Instagram og Pinterest.

Indtil nu har det været hjemmesidens HJEM, der har været startsiden. Den er der dog stadig - sammen med resten af hjemmesiden. Selve hjemmesiden sker der også jævnligt opdatering af billeder og tekst.

På Twitter er jeg nystartet for ca. en uge siden, og har indtil videre ingen følgere. Så det kan kun gå fremad der 😘. (den har jeg allerede lukket igen efter ca 3 uger - ikke nogen succes)

70 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page