Så har vi taget hul på 2019 - og hurra for det! Mange starter det nye år med et nytårsforsæt i form af slankekure, motion eller andet, de gerne vil ændre i deres liv. Altid med det håb at det varer ved. Det gør det vist sjældent. I hvert fald for de fleste af os. Jeg har ikke selv haft nogen nytårsfortsæt i årevis, da jeg ALDRIG NOGEN SINDE har kunnet holde mine nytårsfortsæt ret længe. Så for mig er det ren tidsspilde. Sikkert fordi jeg er en stor livsnyder med hang til både det ene og det andet ........he he.
Det er altid spændende hvad det nye år bringer af oplevelser. Dagen i går startede med at jeg fik en parkeringsbøde. Min bil stod parkeret ud for fitnesscentret, som det gør tre gange ugentligt. Desværre havde jeg været uopmærksom og sat P-skiven på forkert klokkeslet, hvilket resulterede i en bøde på 795 kr. Mega irriterende! Men der kunne selvfølgelig have været værre ting der var sket! Så jeg må nok hellere ruske op med pengene, og se at få betalt.
Det jeg egentlig vil fortælle om, er bogen En KORT GUIDE til et LANGT LIV. Bogen har jeg læst for kort tid siden. Den handler om hvordan du bevarer en skarp hjerne i en stærk krop. Bogen er spækfyldt med gode råd og vejledninger til at få et længere liv og bevare livskvaliteten. Det er åbenbart ikke så meget vores gener der bestemmer, hvor gamle vi bliver. Vores livsstil er tilsyneladende meget vigtigere. Selv små ændringer i vores daglige rutiner kan få stor betydning for hvor mange gode leveår vi har tilbage.
Forfatteren og aldringsforskeren Henning Kirk har forsket det meste af sit liv i alder og hvad der sker med os når vi bliver ældre. Det er der kommet denne her bog ud af - og med følgende indhold.
INDHOLD:
Latteren længe leve
Hvad er aldring
Hjernen - dit livsvigtige byggeprojekt
Sådan holder du hjernen i gang
Længst mulig i egen krop
Sex og samliv i moden alder
Lev stærkt resten af livet
Lev stærkt, lev længe
Inspiration til videre læsning
Se video-galleriet her:
Gode råd fra bogen:
Stimuler hjernen / læs og lær nyt (også sprog) / brug computeren / lyt til musik
Spis varieret (+ D-vitamin i vinterhalvåret)
Drik et eller to glas rødvin til aftensmaden
Brug kroppen og dyrk motion
Vær social - snak og diskussion
Tænk positivt - grin og vær glad
Det er essensen i store træk (som jeg husker det)🤔! Men der er så mange detaljer, som jeg af gode grunde ikke kan eller skal koge ned og få med her! Det er jo heller ikke meningen, for så ville det være tidspilde, at skrive en hel bog om det emne.
Det er en let læselig bog, og den er nem at komme i gang med. Bogstavtyperne har en god størrelse, og med en tilpas linjeafstand. Og så er der mange gode gamle vendinger, som vi alle kender.
Bogen har jeg lånt på biblioteket. Den er udgivet fra forlaget Gyldendal. Efterfølgende opdagede jeg, at der er udgivet en revideret 2. udgave af bogen i 2017. Det er den, der er vist her (øverst) i blogindlægget
Hvis vi efterlever ovenstående, så kan det nok ikke gå helt galt. Men der er jo selvfølgelig ingen garantier her i livet for sygdom og udefra kommende ting.
Ønsker jer alle en glad dag!