Et par cowboy-jeans og en skjorte, så er man godt kørende. Begge dele findes i utallige variationer. Jeg tænker at mange kvinder har det i deres klædeskabe. Og nogle endda i rigelige mængder. I hvert fald har jeg flere variationer i mit walkIN. Det kan vel ikke undre nogen - he he. På det område er jeg ganske uforbederlig - og ønsker egentlig heller ikke at ændre på tingenes tilstand. Jeg vil jo gerne kunne vise lidt forskellige outfits her på min blog - og selvfølgelig også gerne have noget at skifte med.
Forleden så jeg i TV, at Lego havde haft en konkurrence om at bygge noget af legoklodser. De mest kreative legobyggeres kreationer var vist på en udstilling. Det var et kort indslag, men flotte og kreative ting blev der vist ud af legoklodserne. Grunden til at jeg lige nævner legoklodser er, at jeg jo hele tiden har sammenlignet mit walkIN med legoklodser. Der er STOR kreativitet i begge dele - alt efter hvor meget fantasi man er har. Og hvilken smag man er udstyret med.
Nu er den første efterårsmåned næsten gået, og mine elskede støvler er forlængst taget i brug.
Mine cowboy-jeans er lyse og forvaskede foran. Bagpå er de mørke og overhovedet ikke forvaskede. De er forøvrigt flere år gamle, og fundet frem igen, da jeg er så heldig at kunne passe dem igen. På sidste billede ses, at mine jeans er forskellig foran og bagpå.
Alt hvad jeg har vist her i blogindlægget, vil jeg selvfølgelig bruge både sommer og vinter - og i MANGE år 🤗.
Tiden flyver simpelthen afsted hele tiden. Aner ikke hvor den flyver hen.
Fortsat go' søndag fra MORMORSwalkIN 👵🏻.