En hvid skjorte er et MUST hos mig. Den er altid et sikkert og tidløst hit for et klassisk eller spændende outfit. Ikke spor underligt at den hvide skjorte har været populær i ufattelig mange år til både kvinder og mænd.
Skjorten findes i mange designs og kvaliteter - og den kan styles på utallige måder. Jeg har fundet to af mine hvide skjorter frem. Den ene er fra Zara - én af mine favoritbutikker. Den anden er af mærket Sand Copenhagen og virkelig tudsegammel. Denne lækre sag fra Sand Copenhagen har jeg fundet i en genbrugsbutik eller på et loppemarked for laaaang tid siden. Den er skøn og ser overhovedet ikke brugt ud. Det er jo herligt!
I videoen herunder figurerer den tidløse skjorte sammen med et mix af andet tøj fra mit klædeskab. Men jeg vil lige sige, at der er masser af andre muligheder at mixe skjorten med. Kun fantasien sætter grænser. Det er bare med at prøve sig frem.
Videoen ligger desuden på YouTube - sammen med mine andre videoer.
Hvis der er nogen af jer der tror, at jeg altid har et fint og rydeligt walkin, så kan I godt tro om igen. Videoen beviser, at jeg kan være lidt af et rodehoved (læs MEGET). Især når jeg skal tænke store kreative tanker til nye outfits. Så bliver der tænkt nye ideer, og oprydningen bliver stærkt nedprioriteret til senere. Jeg kan bedst lide orden - men én ting er teori - en anden ting er praksis.
Hygge hejsa. Vi ses snart igen her på bloggen!
Commentaires