Så er året 2020 ved at rinde ud - og vi kan ENDELIG snart tage hul på et nyt år. Det nye år 2021 er fyldt med STORE forventninger og håb. Håb om at covid-19 vaccinerne snart er rullet ud til alle sårbare, ældre, hospitalsansatte og andet godtfolk, der gerne vil have en vaccine mod den farlige gæst. Det vil være SÅ SKØNT igen at kunne at leve et mere frit og socialt liv. Sådan et liv som vi var vant til før Covid-19 gjorde sin kedelige entre.
Året 2020 har været et specielt, underligt og skræmmende år - fyldt med pressemøder en masse om covid-19, restriktioner, holde afstand, mundbind, visir, håndsprit, vand og sæbe, covid-19 tests, travlhed på sygehusene med coronasyge mennesker, nedlukkede detailbutikker, stormagasiner og -centre, lukkede skoler, virtuel undervisning, arbejde hjemme m.m.. Vi har heldigvis været raske og ikke ramte af coronavirus.
På hjemmefronten har 2020 også budt på et specielt år for os. Huset på 200 m2 blev solgt efter ca. 10 måneders uvished. I starten af september blev der underskrevet salgsaftale på huset. Nøjagtig fire uger efter blev der underskrevet købsaftale på en lejlighed på 106 m2. Sikke en lettelse - og lige til at blive i et fantastisk godt humør af! Huset var solgt, og vores fremtidige bolig var fundet. Vi føler, at vi har været SÅ heldige! Det hele er gået op i en højere enhed, og vi er nu flyttet ind i vores nye bolig.
Vi er kommet rimeligt godt på plads i vores nye bolig. Lige bortset fra kontoret, hvor det stadig sejler! Det er et større sorteringsarbejde, og der bliver vist ikke plads til det hele.
GODT NYTÅR til jer alle! Vi ses i 2021, hvor jeg er tilbage med nye indlæg fra mit spritnye walkin, krydret med farverige outfits, bøger, kreative- og kulturelle ting og meget andet.
ARKIV / BLOGINDLÆG: www.mormorswalkin.dk/artikel-arkiv
Lav noget kreativt: www.mormorswalkin.dk/lav-noget-kreativt
Comentarios