Mit Havana sjal er næsten lige blevet færdigt. Det gik egentlig ret hurtigt. Man siger at "det er lysten der driver værket". Og det kan man især sige i dette her tilfælde. For jeg føler mig stærkt draget af hæklingens mønstre og farver. Jeg har svært ved at løsrive mig fra det, og ser enhver chance til at kaste mig over det.
Det fugtede Havana sjal har ligget i stræk, så det kan få den rigtige form.
De blå pomponer i kanin er forbundet med en elastik. Det er genialt, og de er nemme at tage af og eventuel sætte på et andet sjal. Man kan også vælge selv at lave pomponer - eller helt udelade pomponer.
Opskriften på Havana sjalet har jeg fra den islandske kvinde Tinna Thorudottir Thorvaldar. Hun har en del forskellige mønstre at vælge imellem. Så jeg er slet ikke færdig med at hækle i mosaik. Jeg er næsten kun lige begyndt. I mit tidligere blogindlæg af d. 23. marts 2023 Mosaikhæklingens verden er der mere forklaring til mosaikhækling. Der ligger desuden links til videre info.
Om ca. 2-3 uger er jeg tilbage med endnu et blogindlæg.
コメント