top of page
Forfatters billedeLene Kirkegaard

Inspiration til ny bog: Klæd dig bedre


Denne bog så jeg for ikke så lang tid siden omtalt i et dameblad. Der stod, at den snart ville udkomme.


Skøøøønt - tænkte jeg!


Det må være lige noget for mig - og sikkert også for andre kvinder. Så jeg gik ned til vores lokale boghandler for at bestille den. Bogen Klæd dig bedre handler om bæredygtighed, mindre tøjspild og mere garderobeglæde.


Jeg er godt i gang med at læse bogen, men desværre ikke blevet helt færdig med den endnu. Vi har nemlig for kort tid siden solgt hus. Og vi har lige siden været på udkig efter et andet sted at bo. Så der har ikke været så meget tid til at fordybe sig over den. Alligevel har jeg valgt at publicere den nu, da jeg har et godt indblik i hvad det hele drejer sig om. Det er hyggelig læsning. Bogen er letlæselig og meget overskuelig.

Bogen er skrevet af to kvinder - en forsker (og ph.d.'er) i 50'erne og en modeblogger i 20'erne. De har en fælles interesse: De elsker tøj og bæredygtighed. Og hvem gør ikke det? Det er der vist mange kvinder der gør!


Der står bl.a. at vi skal blive bedre til at være glade for det vi har i garderoben - istedet for at fare ud i byen og købe nyt. Ak ja - det er der nok mange af os, der kunne lære noget af.


Og har vi noget der trænger til at blive repareret, så kan vi selv gøre det istedet for at smide det ud til genbrug. Desuden er det en god ide at gå til skrædderen og få repareret eller tilpasset sit tøj - står der. Begge dele har jeg faktisk praktiseret i årevis - siger jeg mens jeg pudser min glorie. Hi hi.......

Der ligger forøvrigt andre bøger inde under menuen FAVORITTER, hvor Bøger ligger.


Nu er vi jo igang med at gennemgå og sortere alt vores indbo. Og der er rigtig MEGET! Det er der vel altid når et indbo skal flyttes til et nyt sted. Vi flytter fra 200 kvm til 106 kvm. Det er en halvering. Så der skal tænkes, organiseres og besluttes hvad der skal med - og hvad der ikke skal med. Det er en større proces.


Mit walkin har jeg gennemgået flere gange. Det er svært at give afkald på alt "guldet". Men jeg har besluttet, at der SKAL ryddes kraftigt ud i tøjbestanden.


Jeg er højst sandsynlig først tilbage her på bloggen om 2-3 uger, da vi har drøn på med flytteforberedelser!


BARE LIGE TIL ORIENTERING: Mit blogindlæg er IKKE sponsoreret!

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page