Ikke nok med at jeg er spundet ind i garn, strik og hækling, så er min hjerne også pt "fyldt op af alskens kulørt garn". Deriblandt end del restegarn. Tanker om hvilket projekt og farvemix jeg snart skal kaste mig over. Det er på ingen på en hurtig og nem proces. Og jeg er endnu ikke nået til enighed med mig selv. Men det gør jeg lige pludselig. Det ved jeg (af tidligere erfaring) med 100% sikkerhed. Uden et nyt projekt i fingrene har jeg det som en løve i et bur, der går rastløs frem og tilbage. Det er ikke spor rart.
Mit projekt pt. er et mosaikhæklet Havana sjal i merinould. Det varer ikke længe inden det er færdigt. Sjalet kommer helt sikkert på bloggen i færdig udgave på et eller andet tidspunkt. I mit forrige blogindlæg Mosaikhæklingens verden er der vejledning og links til hvordan man laver mosaikhækling.
Farven gul er en oplagt påskefarve.
Mine "Faberge æg" er endnu engang kommet frem til påske. Sandelig godt at jeg ikke nåede at smide dem ud under flytningen (give dem væk til genbrug) for 2,5 år siden. Der er ikke nogen værdi i dem som sådan, men jeg kan bare godt lide dem.
Dette var et kort blogindlæg! Jeg er tilbage om ca. 3 uger med et nyt blogindlæg.
Rigtig god påske til alle
Comments