Dette blogindlæg er meget lig mit sidste blogindlæg (for 3 uger siden) i Mix i print, mønster og tern. Hvor dette blogindlæg er i sort/brune farver opererede jeg sidste gang i sorte og blå farver.
Farverne spiller en stor rolle når man mixer forskellige mønstre, striber og tern.
Som sædvanlig er mit walkin en blanding af genbrug, gammelt og forholdsvis nyt. Jeg overvejer dog en gang imellem at downsize, men det er kun blevet ved tanken. Jeg synes at det er svært at give slip på alt for meget af "guldet". Sikkert fordi jeg ikke er parat til det endnu, og det bliver jeg sandsynligvis aldrig. Men eksperter påstår, at det er nemmere hvis det tøj, der hænger i skabet, er nøje udvalgt og altid passer perfekt og sammen. Det tror jeg gerne. For så sparer man både tid og spekulationer på det næste mix - eller var det fix? 😁
Om ca. 2-3 uger er jeg tilbage med endnu et blogindlæg. Helt præcis hvilket emne har jeg ikke besluttet endnu. Jeg har flere ting i støbeskeen.
Comments