YES - siger jeg bare! Jeg har nemlig været på genbrugsjagt sammen med tre friske genbrugshajer 😅. De var mindst lige så ivrige og begejstrede for udvalget i butikken som jeg selv var. Tingene i genbrugsbutikken blev gennemgået flere gange, og tiden fløj afsted. Der var god fangst for os alle. Jeg købte KUN for 100 kr., og er ret godt tilfreds med mine køb.
En ægte Louis Vuitton taske er det IKKE. Men en flot efterligning i god kvalitet.
2 spritnye Poul Pava dækkeservietter (der var plast omkring dem) med træ/kork bagside.
En lækker chiffon skjorte i nogle af mine yndlingsfarver. Mærket er Vero Moda hvis målgruppe er piger i alderen 20-35 år. I en alder af 66 år har jeg jo for længst overskredet Vero Modas målgruppe med flere længder. Men pyt - inderst inde er jeg slet ikke så gammel som min dåbsattest viser.
Rent prismæssigt ligger Vero Moda i den billige ende. Og det er muligt at finde rimelig gode ting til billige penge - selv for en halvgammel haj som mig 😅.
Et tørklæde i lilla og turkis farver kan live op på mange outfits. Aldeles godkendt.
To kogebøger skrevet af Nikolaj Kirk:
1. Hverdagsmad. 2003. Forlaget Lindhardt og Ringhof.
2. Mad til folket. 2009. Forlaget Politikens Forlag.
Udvalgte links til min hjemmeside:
ARKIV af alle mine BLOGINDLÆG: www.mormorswalkin.dk/artikel-arkiv
LAV NOGET KREATIVT: www.mormorswalkin.dk/lav-noget-kreativt
Det var alt for denne gang. På gensyn om ca. et par uger.
Comments