Lysets påvirkning af farver er til daglig glæde. Sådan har jeg det i hvert fald! Det giver mig ekstra kolorit på tilværelsen at fremtrylle sjove og smukke mix i min garderobe. Der er jo oceaner af muligheder for at skabe et unikt outfit. Så hvorfor ikke gøre det? Og det gør jeg så - til stor glæde for mig selv. Og måske også for nogle af jer der kigger med.
Hvis jeg får en god idé til et outfit, så starter jeg tit med at putte det på min gine. Ginen er altid i en fantastisk fin form. Den har altid en smuk hvepsetalje. Den har aldrig spist for meget eller i besiddelse af de velkendte mormorarme, appelsinhud eller andet menneskeligt. Alligevel ønsker jeg på ingen måde at bytte liv med min gine, der bare står og pynter i mit walkin. DEN HAR NEMLIG ET KEDELIGT LIV! Det har jeg på ingen måde. Så jeg lever fint med diverse aldersforandringer og normaliteter. I dagligdagen tænker jeg hverken over alder eller rynker - kun lige nu hvor jeg er i gang med at publicere et blogindlæg. Jeg er bare taknemmelig for at jeg stadig er her, omgivet af famile og venner.
Ved at klikke på billederne i gallerierne vises billederne i fuld størrelse.
Spændende links til min hjemmeside:
LAV NOGET KREATIVT: www.mormorswalkin.dk/lav-noget-kreativt
ARKIV af alle mine BLOGINDLÆG: www.mormorswalkin.dk/artikel-arkiv
INSTAGRAM FOTOS: www.mormorswalkin.dk/instagram
De fleste ting der er vist her i blogindlægget har været vist i mine tidligere blogindlæg - og på Instagram.
Hygge hejsa herfra - jeg er tilbage om ca. 2 uger.
Comments